Content Marketing og SoMe for Online Software | Gluu
billboard for Gluu it reads "break down the silos".

Content Marketing og SoMe for Online Software

Studiejob, 15-18 timer/uge, start 2/9-2019.

Gluu er online software der hjælper virksomheder til succes med forretningsprocesserne. Vi bruger den selv, og du vil komme til at arbejde med vores processer indenfor content marketing og sociale medier. Så har du vedholdenhed og lyst til at lære, så er du måske vores nye studiemedarbejder?

Du er…

  • Dygtig til at skrive læseværdige tekster og gøre det komplicerede enkelt.
  • Fejlfri på skriftligt dansk og engelsk (har høje karakterer i fagene).
  • Erfaren bruger af medier som Facebook, LinkedIn, Twitter og Quora.
  • Indstillet på at lære feltet fra bunden gennem vedholdenhed og gentagelser. ☺

Du skal…

  • Skrive og udgive en ugentlig artikel på dansk og engelsk.
  • Styre vores redaktionsplan.
  • Udvikle vores brug af sociale medier og content marketing generelt.

Vi tilbyder…

  • Et meget lærerigt og udfordrende studiejob.
  • 15-18 timers arbejde, som du selv er med til at tilrettelægge i forhold til dit studie.
  • En mulighed for at være med i udviklingen af en ny form for proces-orienteret virksomhed hvor fokus er på processen og på målet og hvor hierarkiet (næsten) er væk.
  • 100% cloudbaserede værktøjer hvilket giver mulighed for at arbejde både hjemme og på vores kontor på Islands Brygge i København.

Interesseret?

Skriv en kort, motiveret ansøgning og send denne og relevante bilag (eksamensbeviser, anbefalinger, m.v.) til info@gluu.biz senest 12. august 2019. Kort efter denne dato ringer vi til de bedste kandidater for at tale om det videre forløb. 

Du er velkommen til at kontakte Søren Pommer på tlf. 50 49 89 38, hvis du har spørgsmål til Gluu eller til stillingen.

Gluu er et dansk softwarefirma, der leverer en nyskabende platform, som gør alle former for arbejdsgange lettere at forstå, udføre og forbedre. Gluu platformen hjælper hver dag tusindvis af mennesker i virksomheder som Fitness World og RPC Superfos til at samarbejde omkring rutineopgaver.