Perspektiv

Nøgletal er langt bedre hos virksomheder med skarpe processer

KPI are turning in the growing Industry

By on 17/04/2019

Modner du forretningsprocesserne, udkonkurrerer du andre virksomheder på alle essentielle KPI’er. Det er den entydige konklusion i en dugfrisk global rapport, der tager pulsen på virksomheders interne processer.

Vil du slutte året med et profitresultat på 32.5% (EBITDA), eller vil du nøjes med 5.0%?

Det er det grundlæggende spørgsmål, du bliver nødt til at stille sig selv, hvis du læser konklusionerne i SPI Research’s 2019 Professional Services Maturity™ Benchmark, der udgives i samarbejde med TimeLog.

Benchmarket går i dybden med 160 KPI’er fra 622 internationale virksomheder, og analyserer performance på tværs af modenhed i virksomhedernes interne processer.

Resultaterne er entydige.

Virksomheder, der optimerer deres interne forretningsprocesser inden for ledelse, finans & drift, levering, salg og HR stikker af fra konkurrenterne på alle væsentlige nøgletal.

Men det er ikke kun frontløberne, der stikker af med sølvet.

Selv små procesforbedringer giver udslag på KPI’erne

Forskellen i EBITDA på 32.5 og 5.0% svarer til forskellen mellem de absolut mest professionelle virksomheder, og dem der ikke er begyndt at optimere deres processer.

Din virksomhed befinder sig formentlig et sted herimellem.

Men arbejder du med at forbedre din virksomheds arbejdsgange, er det ikke først på det højeste niveau af professionalisme, du vil se forbedrede nøgletal.

SPI’s rapport placerer virksomhederne på 5 niveauer, afhængigt af hvorvidt deres processer er optimerede. Og virksomheder, der rykker fra niveau 1 til niveau 2, oplever i gennemsnit at deres resultat stiger fra 5% til 8.3% (EBITDA).

[Download rapport] Sådan påvirker procesmodenhed dine KPI’er

På niveau 3 har gode processer for alvor bundfældet sig i de fleste virksomheder. Profitten stiger også gennemsnitligt til 17.8% for virksomheder, der har løftet sig hertil.

Tendensen går igen på tværs af omsætning, projektmargin, faktureringsgrad, overholdelse af projektdeadlines, m.fl.

På tværs af alle 160 KPI’er, er det virksomhederne med højeste grad af procesmodenhed, der udkonkurrerer de mindre professionelle.

Et turbulent 2019 kalder på modne processer

Med et Brexit i horisonten skal europæiske virksomheder styre igennem et potentielt turbulent marked i 2019.

Vil du sikre din virksomhed mod en potentiel krise, har du behov for at KPI’er på dine interne processer står knivskarpt.

Forlader du dig på en tillid til et marked i vækst, risikerer du at stå tilbage med en projektmargin, der ikke tåler et kaotisk år på markedet. Som de foregående år afslører SPI-rapporten, at optimerede og modne interne processer løfter virksomhederne til langt bedre nøgletal, end dem som primært forlader sig på markedskonjunkturernes opsving.

Og det sker fuldstændig konsekvent år efter år.

I TimeLog har vi samlet alle de vigtigste KPI’er og trends fra årets store SPI-rapport i et let tilgængeligt, 26 siders Executive Summary. Du kan downloade det + den fulde rapport (normalpris: 13.000 kr.) ved at følge linket herunder. Du får den helt gratis.

Få indsigt i nøgletal for din branche, TimeLog

Per-Henrik Nielsen er CEO i TimeLog, der tilbyder konsulent- og rådgivningsvirksomheder en PSA-løsning, som understøtter forretningsprocesserne fra kontrakt til faktura. Heriblandt nem tidsregistrering, automatisk fakturering, ressourceplanlægning og finansiel projektstyring. Du kan læse mere om TimeLog her: www.timelog.dk

Måske har du også lyst til at læse...

Tweet
Share
Share